APPENDIX 2 - To the KOLDAS materialAPPENDIX 2 - To the KOLDAS material.
Teleportation of Auto and Passengers

(Translated to danish)

Another unique aspect of this strange case of UFO contact with Earth humans is 
the fact that two different extraterrestrial societies carrying out independent 
op­erations here on Earth were brought into contact with each other as a 
result of an experiment conducted by Carl van Vlierden.
Van Vlierden had investigated a strange case of teleportation of an 
automobile and its 2 passengers, 392 kilometers at nearly 200 kilometers per 
hour by two UFOs which he reported in considerable detail in an article for the 
prestigious English UFO journal, Flying Saucer Review. The case was published in 
Volume 21, Number 2, 1975, a copy of which is reproduced here with special 
permission of FSR. Van Vlierden brought Peter and Fran­ces to Edwin's home to 
introduce them to the Koldasians in the hope that Valdar could tell them 
something more about the case and where the operators of the two flying discs 
come from.
It turned out that the group who had transported Peter and Frances and their car 
was previously unknown to the Koldasians, and the new group had no prior 
know­ledge of the Koldasians as individual entities either. The meeting was an 
historic one because it opened up a new contact between two separate 
extraterrestrial groups both operating in earthspace, previously unknown to each 
other, and there may be still others.
Cythia Hind, another African UFO researcher, re­ported the original 
investigation of this case in detail in her book “UFOs, AFRICAN ENCOUNTERS 
” published by Gemini (Zimbabwe), devoting 2 whole chapters to this im­portant 


Reciprocal Paradox
(gjensidige, tilsynelatende selvmotsigelser)

A popular misconception of the true nature of time and space and their intimate 
interrelationship is one of the great stumbling blocks in our understanding of 
mod­ern physics. Because of our inadequate comprehension of this relationship 
we are inclined to summarily reject the frequent references in UFO cases to 
anti-matter, reverse time and negative gravity; and on that basis reject the 
case too and at the same time the opportunity to study these aspects of our 
In a dialogue between an extraterrestrial space-traveller visiting Switzerland 
aboard a disc-shaped spacecraft and the witness, the alien cosmonaut told the 
Swiss farmer (who had a 6th grade formal education) that matter and energy were 
simply opposite aspects of the same phenomenon and that when we understood the 
phenom­enon we would be able to convert one to the other at will. (more info on 
the Meier case see ufo-contact from the Pleiades of.W.Stevens) The stranger discussed coarse 
matter (chemical matter), fine matter or coarse energy, and then fine energy; 
and said that matter was simply energy slowed down, and that energy was matter 
speeded up in time. The cosmonaut went on to say that a similar relationship 
existed between what we called space and time.

When the witness asked where the first energy came from, the stranger 
simply said, "thought". A most profound state­ment indeed. It was indicated 
that all comes from consciousness itself, Universal Mind, the Divine Fiat, in 
biblical allegory truly the Word of God. Modern physi­cists are just 
discovering and accepting that matter and energy are bound up in space and time, 
and that space and time are bound up in matter and energy together with 
electricity and gravity in an inseparable relationship making up our phenomenal 

In another dialogue the cosmonauts mentioned a counterpart reality of 
equal and opposite polarities; literally an 'anti-matter' universe co-existing 
with and balancing ours. They said that they were in contact with this 
counterpart universe and some of its intelligent occupants. They described a 
trip through the "barrier" as relatively uneventful to those within the ship 
and its field as the change was made. This is very similar to the statements by 
the Koldasian cosmonauts in this book, and yet we can find no evidence that 
these witnesses ever heard of each other. 

Nearly everybody threw the Swiss case out as it was occurring in 1975 and 1976 
because of these and other similar "absurdities". This, however, did not daunt 
the cosmonauts visiting earth. Extraterrestrials visiting Northern Venezuela 
and South Africa, as described in this book, continued to answer 
similar questions along these same lines. One must consider, just who is the 
loser in our foolish disregard of potential evidence in UFO cases, even if it is 
sometimes meta-physical?

Another variable phenomenon frequently mentioned in UFO cases, that may not 
have been identified as such yet, is the direct interrelationship between 
electricity and gravity. Extraterrestrials from what we call Reti­culum 
described these phenomena as different aspects of the same field phenomenon 
which are supposed to be also controllable. We are still trying to learn such 

A small publication titled "The New Science" written by Wilbert B. Smith, 
B.A., M.A., in 1964, went a long way toward defining and explaining this 
relationship in his Quadrature Concept. He postulated a universe of four 
fabrics making up the quadrature. He called the first one the Space Fabric 
consisting of three param­eters: Length, Area and Volume; and the second one the 
Field Fabric also consisting of three parameters: Density, Divergence, and 
Curl. Here density is really an expression of how reality is distributed in 
space and time, existence in a Tempic field where time is found to be a 
consequence. It is a scale against which any change in reality must be gauged. 
Divergence is the static condition of change, an "electric field", scaler in 
vector and quantity and in manner and distribution. Curl is the quantity and 
direction of divergence. It produces the magnetic field with vectorial and 
scaler quantities. An important thing to remember is that the Electric Field has 
the Tempic field (time) incorporated in it and the Magnetic Field has the 
Electric Field incorporated in it.

Each of these three fields are mutually at right angles to each other. 
Together they are the manifestation of reality in the Field Fabric as 
perceived by awareness, becoming matter and energy as we know it.
Smith called the third Quadrature the Control Fabric which again included three 
parameters: Orientation or direction, Decision or free will in action, and 
Symm­etry or sequence and order. Here consequence is introduced. He called the 
fourth Quadrature the Percititation Fabric also made up of three parameters 
which bring matter and energy into being. They are: Form or the boundary of 
reality (Half of reality is inside and half outside of form. The half that is 
outside of familiar form is the balancing equal and opposite part.), 
Multi­plicity or individuality, and Aggregation or assembly into purposeful 

Unfortunately Smith died before he finished his paper but his equations 
clearly showed the necessary existence of an equal and opposite counterpart to 
our reality as we know it, probably of opposite spin, and that this' counterpart 
must be of matter and energy of opposite polarity - an "Anti-matter Universe
Spin is in fact the primordial building force of matter and energy. All that 
we have in this material universe, whether matter or energy, is made up of spin. 
As time is nothing more than a consequence of spin, and not something by which 
spin may be measured, we can see that there has to be an opposite of time or 
"Reverse Time".

Astronomers have postulated, from different per­spectives, the necessary 
existence of an anti-matter universe with reverse time and have carefully 
diagrammed its nature and relationship in a fabulous book, the beautiful 
work titled "GALAXIES" by Timothy Farris.
In the early 1970s, Mr. Anthony Serantitis, formerly of Dow Chemicals, 
published his new and controversial Unified Field Law, where he reduces matter 
to its ulti­mate which he called a primary photon. His photon is not even matter 
or energy yet, but the basic component of both, and can become either. He also 
found that direc­tion of spin made the difference between precipitate matter 
in our frame of reference (our universe) and an opposite frame of reference - an 
"Anti-matter Universe
He found that in fact the one cannot exist without the other, and that there can 
be counterpart universes opp­osed along an infinite number of axes, or an 
infinite number of equal and opposite universes. Serantitis published his first 
work only for colleagues interested in his progress.
As far as I can determine, neither Edwin nor Carl van Vlierden have had access 
to either Wilbert Smith's papers or/nor have they ever heard of Anthony 
Serantitis and his work.

In these counterpart universes one would expect to find that any evolutionary 
development in one would find a similar but opposite expression in the other in 
order to maintain the balance. If a humanity developed in one then some 
similar manifestation might be looked for in the other. This is exactly what is 
described in at least two separate and unconnected ongoing UFO contact 
cases where the separate witnesses are complete­ly unknown to each other 
and there is no contact at all between them. The UFOnauts visiting 
Switzerland told their witness that they were in contact with, and in fact 
coordinating with, human beings very similar to them and us, who said they came 
from a counterpart uni­verse that was just as vast and complex as our own, and 
which co-existed in time and space with us but was im­perceptible to us in our 
frame of reference because their universe was of opposite polarity.
In the case featured in this book (Koldas) we find something very similar 
described by human beings who claim they come from our counterpart solar system 
in a counterpart universe to observe our progress and development so as to 
report this information back to their own reality frame of reference because 
of the effect we have on them and they on us. These extraterrestrials also 
describe their trip through the space-time barrier as being rel­atively 
uneventful to those aboard the ship, and certai­nly not violently explosive as 
postulated in our Science Fiction. It is all a matter of knowledge, 
understanding and control.

An excellent description and contemporary analysis of space/time geometry and 
its paradoxes was published in a remarkable book called "The Tao Of Physics" 
auth­ored by Fritjof Capra, printed and distributed in 1976 by Shamballa 
Publications of Boulder, Colorado. This book demonstrates the necessary 
exist~nce of an "anti­matter" universe and reverse time.
The "Quantum Field Theory" as illustrated in the Feynman space/time diagrams 
and the mathematical expressions associated with them clearly demonstrate 
the necessary existence for every particle of an anti-parti­cle with equal mass 
and opposite charge. The mathematics of the field theory depicted by the solid 
and broken lines in these diagrams can be interpreted two ways, either as 
particle actions moving forward or as particle actions moving backward in time! 
The interpretations are identical, an anti-particle moving from future to past 
or a particle from past to future. All such space/time diagrams may be read in 
either direction. For every pro­cess there is an equivalent process with the 
direction of time reversed and the particles replaced by anti-par­ticles in the 
equation. They are entirely symmetrical and one does not work without the other.
What Capra in his “Tao of Physics” concluded of the most minute microcosmic 
physical particle might then be equally said for the macrocosmic universe as 
described to us by other extraterrestrials visiting Earth. Capra describes the 
microcosmic view of the manifest universe as a dynamic web of interrelated 
events. None of the properties of any part of this web is fundamental; they all 
flow from the properties of other parts, and the overall consistency of 
their mutual interrelation­ships determines the structure of the entire web. 

This “bootstrap philosophy” comes close to the eastern “World View” propounded 
by Taoist Sages both in general phil­osophy and in the specific picture of 
matter. This view accepts no fundamental separateness of physical reality, but 
rather only the local appearance of it at any given time and place.
Extraterrestrial cosmonauts who said that they came from a planet they 
called Iarga (see ufo-contact from planet Iarga) told their Earth contactee, a 
Dutch Industrialist, that all life throu­ghout the entire universe is 
interrelated, and that no planet or sun exists in complete separateness by 
itself. These beings, despite the radical difference in their physical 
appearance, insisted that they were here be­cause of that mutual 
interrelationship of life and con­sciousness, and that we are in fact all truly 
brothers. TheIargans sought to advise us in a time of spiritual and 
philosophical folly dangerous to us both.

The strange unearthly creatures from the distant planet Koshnak located in the 
region of the sky we call Orion, who maintained contact with a very well known 
businessman and consultant in government service, also a Baptist Minister in 
Puerto Rico for a number of years, and who operated from an undersea base in the 
deep Puer­to Rican Trench, described a similar relationship of consciousness 
and its manifest physical creation in a series of dialogues with their 
contactee.* These spacemen also considered themselves to be our brothers simply 
enjoying a broader view of reality. They have been com­ing here for some time.
The diminutive space-travelling human-like beings from the constellation 
Reticulum said that they were an exploring society seeking to understand the 
vastness of the creation to which they belonged. They were also carrying 
out their own scientific experiments, some un­der water, here because of our 
unique peculiarities in density. They also described a broadscale 
interrelation­ship of all planetary and interplanetary life, consider­ing us as 
brothers and concerned about our survival.**

The strange non-human being who said that he came from a star in another Galaxy 
beyond what we call Rigel from here also told his contactee, an Ethnic American 
Indian girl, that we and they are brothers in creation, and that we both exist 
in terms of our relationships with each other and many more. He mentioned whole 
uni­verses beyond our native perception of reality.***

This is exactly what we find in the information also expressed by the 
human-like beings from what they call the DAL Universe, described as an 
anti-matter coun­terpart of our own matter universe. They said that they existed 
because we did, and we because of them.( see ufo-contact from the Pleiades 
of.W.Stevens)Much to ponder indeed.

*UFO CONTACT FROM UNDERSEA, Sanchez-Ocejo, Stevens


Voice Recording From Space

As this manuscript was being finalized, the Koldas­ians themselves re-contacted 
the witnesses and observed that the report was being made. For this contact they 
used the direct electromagnetic transmission through a standard audio cassette 
tape-recorder, somewhat similar to the method used with Edwin's radio receiver 
before it was confiscated and taken away. The recording was made in front of 
several other witnesses.

The communicators first transmitted personal infor­mation to Edwin and some of 
the others present, and then added their idea of an Epilogue to close the book, 
and finally ended up with a special message for all of Earth humanity.
We have decided definitely to include that special message, in the voice of the 
speaker, just as it was recorded on Edwin's cassette recorder, for all to hear.
The book had that message impressed on the included 33 RPM disc recording in 
the form of a plastic page bound into the book. This page was be cut out and 
then be played on a standard 33 RPM Disc-type record player.
Our thanks to the Koldasian visitors.


Møde med UFO og teleportation i Rhodesia
Denne begivenhed fandt sted natten mellem den 30. og 31. maj 1974, da et ungt 
ægtepar, Peter og Frances, kørte i bil fra Salisbury over Fort Victoria og Beit 
Bridge ved grænsen til Durban, Natal, Sydafrika. Det unge par var forvirret over 
begivenhe­den, men da de ikke kendte ret meget til UFO-spørgsmålet, selv om 
Peter tidligere havde været ude for en oplevelse, vidste de ikke, hvem de kunne 
henvende sig til med en rapport. Da de havde boet i Den sydafri­kanske Republik 
i nogle måneder, læste de tilfældigt en artikel om en UFO-rapport i en avis. De 
kontaktede avisen og blev hen­vist til Carl van Vlierden, der er korrespon­dent 
for Flying Saucer Review i Sydafrika.

Han fik dem til at udfylde en observa­tionsformular og fik også tilladelse til 
at op­tage et interview med dem på bånd. Dette foregik i deres hjem i december 

Natten mellem den 30. og 31. maj 1974 var skyfri med fuld sigtbarhed, selvom 
Må­nen ikke var fremme. Begivenhederne begyndte på et sted omkring 10 km syd 
for Umvuma, da begge vidner så en politibe­tjent, det troede de i det mindste, 
som sad ved vejen og holdt en walkie-talkie i hånden. Peter kørte sin Peugeot 
404 med en fart, der overskred fartgrænsen på 100 km i timen ret meget. Han 
vidste, der ofte var fartkontrol på denne del af vejen, så han satte farten ned. 
De begyndte begge at tæn­ke mere indgående over politibetjenten. Pe­ter 
bemærkede, at det metalagtige tøj var underligt for en politibetjent, da de 
normalt havde khaki på. Frances beskrev tøjet som plastikagtigt. Hun kiggede sig 
tilbage, men kunne ikke se noget.

UFO'et dukkede op kl. 2.30. Frances er helt sikker på tiden, for hun havde lige 
set på sit ur. De opdagede først noget, der lig­nede et projektørlys, der blev 
tændt og sluk­ket. Det dukkede op temmelig tæt på bilens venstre side og holdt 
samme fart som den­ne. Et stykke tid troede de, at det kunne være en helikopter. 
Lyset havde et blåligt farveskær, var klart og regelmæssigt, tændt i 5 sekunder, 
slukket i 2 sekunder.
De kørte nu 140 km i timen, bilens mak­simale hastighed. Pludselig begyndte 
bilens lygter at blive svage, men radioen fortsatte med at fungere perfekt, mens 
de lyttede til et jazzprogram fra Loureno Marques i Mozambique. Der var også et 
kraftigt lys rundt om bilen, som fra neonlys, nok til at kaste skygger.

Mens de kørte, blev det pludseligt meget koldt i bilen, og de måtte pakke sig 
ind i frakker, trøjer og tæpper og tænde for den elektriske varme, der, ligesom 
radioen, sta­dig virkede. Tændingen må også have væ­ret normal, for motoren 
fungerede godt. Så tog Peter sin fod fra speederen, men vognen fortsatte med at 
køre 150 km i timen!
Kulden i bilen var meget usædvanlig. Peter havde adskiffige gange kørt turen, og 
han sagde, at han aldrig havde været ude for sådan en kulde. Der var som i et 
køle­skab, og han anslog temperaturfaldet til at have været fra 6~80C ned til 
under 100.

Peter fortalte, at han kørte fra et sted 18 km udenfor Fort Victoria og til 
byens tankstation uden forlys og uden at have bi­len under kontrol. Han kunne 
ikke standse den, for bremserne virkede ikke. Den kørte med omkring 160 km i 
timen, og da han tog foden fra speederen for at bruge brem­sen, blev bilen bare 
ved med at køre.

Peter: ,,Jeg tog kun foden af speederen én gang. Jeg var som forstenet, men 
sagde ingenting til Frances, for hun syntes alie­rede at være på randen af 
hysteri over alt det, der var sket."

Frances: ,,Det var som om bilen var un­der kontrol. Som passager lagde jeg ikke 
mærke til noget, der var forkert. Bilen svin­gede ikke frem og tilbage på vejen. 
Peter sad bare uden at gøre noget, det var som om, vi kørte på automatisk 

Så fløj UFO'et over på den anden side af bilen og blev der et kort stykke tid. 
På det tidspunkt passerede de en afrikansk bus, der holdt parkeret udenfor em 
butik. Alle bussens lygter var tændte, men der var in­gen mennesker at se, og 
det var mærkeligt, da disse busser plejer at være stopfyldte med passagerer, der 
meget nødigt forlader deres personlige bagage. Nogle få kilometer nede ad vejen 
holdt der en anden bus og endnu længere fremme endnu én. Begge var tom­me. De 
var parkeret ved vejsiden, hvilket er forbudt i Rhodesia, og sker der et uheld, 
er det pålagt chaufføren at anbringe en rød advarselstrekant bag køretøjet, men 
det var der ikke gjort ved disse busser.

Der kom en lysstråle fra UFO'et og ned til horisonten, eller, spurgte Frances, 
kunne det være fra horisonten og op til UFO'et?
Omtrent 10 km uden for Fort Victoria forsvandt UFO'et ligesom et stjerneskud.

Kl. 4.30 kørte de ind på en servicestation i Fort Victoria uden lys på. Peter 
afbrød motoren, og da han en time senere tændte for den igen, var lygterne 
normale. Tank­passeren bemærkede, at der var noget galt med deres forlygter. 
Mens han fyldte tan­ken op til randen, sagde Frances, som var hyllet ind i en 
pels og uldtrøjer, at det var en meget kold nat. Den indfødte tankpas­ser, som 
havde ligget og sovet ved siden af tanken kun iklædt undertrøje og shorts, 
kiggede forbavset på hende og sagde, at det ikke var koldt. Bilen var først varm 
igen, da de efter en pause kørte videre kl. 5.30.

Omtrent 10 km udenfor Fort Victoria gjorde Frances endnu engang Peter 
op­mærksorn på, at et UFO/UFO'et var duk­ket op på deres venstre side, men denne 
gang så de også et andet, som gik i stilling over bilen. Denne gang var lyset 
konstant, og de var små eller også meget højere oppe.

Et mærkeligt aspekt ved rejsen var, at bortset fra ,,politibetjenten" og en 
indfødt på tankstationen, mindedes de ikke at have set nogen under turen. Der 
var heller ikke andre køretøjer end de tre busser, som jo blev set under 
mærkelige omstændigheder. Man må også tage i betragtning, at folk foretrækker at 
køre om natten på grund af varmen om dagen, og desuden var det nat­ten før en 
fridag i Sydafrika, nationaldagen, hvorfor man skulle forvente ekstra meget 
De kom nu ind i et terræn, som de ikke havde forventet. Vegetationen i dette 
om­råde er sparsorn med nogle få ,,paraply­træer" og spredt lav buskads på meget 
tør jord. Men nu kørte de gennem et udstrakt område med sump; der var vand på 
over­fladen, som reflekterede lyset fra UFO'erue. Vejen var helt tør, men ved 
siden af var der masser af vand og tropisk vegetation. Normalt var der en 
konstant støj fra fåre­kyllinger og cikader, men den var nu borte, og motoren 
kunne de heller ikke høre. Det var som en drømmerejse, hvor alle lydene var 
borte undtagen radioen, der kvær­nede løs på det samme program som før.

Peter mistede igen kontrollen over bilen, og den kørte nu 200 km i timen eller 
mere. Han indrømmede, at han var skræmt fra vid og sans. ,,Først prøvede jeg på 
at igno­rere fænomenet som en optisk illusion, men så opdagede jeg, at jeg 
mistede kontrollen; det var, som om det var en anden, der sty­rede bilen det 
var ikke mig, der kørte, jeg kunne ligeså godt være kravlet om på bagsædet."

Skønt vejen fra Fort Victoria til Beit Bridge langt fra er lige, var den denne 
aften helt lige; lige som en snor indtil ca. 3 km før Beit Bridge. Det blev nu 
helt lyst, men overskyet og gråt; de havde ingen solopgang set, og Pe­ter 
slukkede forlygterne. UFO'erne kunne stadig ses, men højere oppe. Der var stadig 
ingen tegn pa liv, hverken mennesker eller dyr. Frances faldt i søvn kl. 6.15, 
men kort tid før forsvandt lyden fra radioen.

Unde hele turen havde det ikke været nødvendigt at skifte station, hvilket er 
mærkeligt på grund af den store afstand, de havde til­bagelagt. De masede med 
den et stykke tid, men kunne ikke få en lyd ud af den.
Peter mistede tidsfornemmelsen kl. 5.30, og da Frances var faldet i søvn, følte 
han sig som under hypnose.
Frances vågnede, da de nærmede sig Beit Bridge ca. kl. 7. Der var ingen sol, og 
de to objekter var stadig synlige. De rhodesiske grænsevagter var det første 
levende, de så, siden de havde forladt Fort Victoria, og de havde safaritøj på. 
Da de så Frances og Peter, blev de forbløffede og spurgte, om de lige var kommet fra Nordpolen.

Nu var UFO'erne borte, og Solen var fremme som normalt, men de kunne ikke huske, 
at de overhovedet havde set den stå op. Da Peter aflæste triptælleren, som han 
havde stillet på nul i Fort Victoria, var han forbavset over at se, at den kun 
havde talt 17 km, selv om afstanden fra Fort Victoria til Beit Bridge er 288 km. 
Han havde tanket op til randen i Fort Victoria og ville nå have en ekstra 
forsyning ved den sydafri kanske kontrolpost. Da han gjorde dette kunne tanken 
kun tage mindre end to liter svarende til det, som er brugt mellem For Victoria 
og det sted, hvor UFO'erne mødt dem for anden gang den nat.
De havde også tidligere haft nogle usædvanlige oplevelser; Peter fortalte, at 
fra han var 14 og indtil for 4-5 år siden, da han var 19, havde været vant til 
astralvandringer Men han holdt op med det, da han mødte Frances, for hun kunne 
ikke lide det.

Frances: ,,Der var en nat, hvor jeg fik et forfærdeligt chok; han lå og sov, og 
så var han pludselig væk... ja, jeg troede, han var død, for han åndede ikke, og 
hans hud jeg kunne næsten se igennem ham, hans hud var næsten transparent. Jeg 
forstod, at han måtte være på astralvandring, for jeg

fandt ud af, at han åndede meget svagt. Heldigyis vidste jeg, at jeg ikke skulle 
væk­ke ham, så det gjorde jeg ikke, og omkring 10 minutter senere var han normal 
igen, og jeg vækkede ham. Han har aldrig gjort det siden, og jeg ved ikke, hvad 
der skete den­gang... jeg har aldrig spurgt dig."

CvV: ,,Når du har været på astralvandring, har du så set snoren, der forbinder 
dig med dit fysiske legeme?"
Peter: ,,Ja".
CvV: ,,Og denne sidste UFO-oplevel­se?"

Peter: ,,Dct var nøjagtig den samme fø­lelse, som man får, når man foriader sin 
fy­siske krop som de første stadier, hvor man slapper af og går ind i sig selv 
og for­bereder sig på astralvandring. Sådan følte jeg det."

Siden UFO-oplevelsen var Peters telepa­tiske evner blevet mindre, men hans 
koncentrationsevne havde forbedret sig. Fran­ces fortalte, at hun havde haft en 
fantastisk hukommelse, f. eks. kunne hun lige før en eksamen læse en bog igennem 
og huske den ordret, men denne evne var nu fuldstændig forsvundet.

Peter fortalte, at han i juli 1964 også havde set en flyvende tallerken. Han 
teg­nede en fortræffelig skitse af objektet og skildrede oplevelsen i detaljer. 
Han kørte sammen med sin far i dennes varevogn på en grusvej uden for Shabani. 
Der var en jordvold ved et sving, og da de kom om­kring hjørnet, så de UFO'et, 
godt en meter fra vejen, det var ca. 20-25 meter bredt. Da det lettede, gik der 
en sky af varmt, rødt støv ind over dem. Objektet var metalgråt med sorte dele, 
hvor kraftcentret var. Støvet hang fast på bilen i flere uger, det havde 
ligefrem smeltet sig ind i lakken på den hvi­de varevogn. I vognen havde de en 
ladning elektronisk udstyr, og efter oplevelsen fandt de ud af, at hver eneste 
valve og diode i ud­styret var ,,sprunget", og de måtte tage hjem for at skifte 
dem ud.

Efter oplevelsen i 1974 viste det sig, at bilens dæk overhovedet ikke var blevet 

Peter havde købt nogle billige slidbaner(dekk) til turen, da det var hans 
hensigt at vente med at købe nye dæk, til han kom til Sydafrika, hvor disse er 
meget billigere. Syv måneder efter var slidbanerne stadig som nye, selvom de 
havde kørt 7-8.000 km med dem, og de normalt kun holder til 1.200 km. Peter 
fortalte, at de derimod havde haft en masse vrøvl med koblingen og generatoren, 
som var udbrændt, og det kunne kun ske ved at køre for stærkt, og han mente 
følgelig, at det måtte skyldes den høje fart på turen fra Rhodesia.

Her slutter Carl van Vlierdens interview med det unge par, men han fik sørget 
for, at de kunne blive udspurgt under hypnose. Dette blev foranstaltet af dr. 
Paul Obertik nogle dage senere i dennes konsultationsværelse. Der findes 
adskillige niveauer indenfor hypnose, men dr. Obertik sagde, at Pe­ter kom i en 
meget dyb trancetilstand, hvor intet kunne skjules. Frances derimod kunne ikke 
huske mere under hypnose end ved fuld bevidsthed.

Under den dybe hypnose talte Peter med en sløv og monoton stemme, og der var 
og­så adskillige ord, der ikke kunne skelnes. Han sagde bl. a., at UFO'erne 
sendte en slags stråler ned, der overtog kontrollen over bilen og over dem. 
Rumskibet brugte radioen til meddelelser, (Peter og Frances havde troet, de 
hørte et program fra Mozambique), og der blev sendt en skikkelse ned på 
bagsædet, hvor den blev siddende under hele turen. Fra bilen kunne Peter se op i 
rumskibet, der havde tre platforme, den nederste var kraftcentret, den midterste 
opholdsrum og den øverste flyvedæk og kon­trolcenter. Gennem hele rumskibet var 
der to hule skakter, der fungerede som elevator. Der var et apparat i 
laboratorieafdelingen, som væsenerne brugte til suggestion af men­nesker, så de 
accepterede deres omgivelser fuldstændigt. På et spørgsmål om, hvordan væsenerne 
så ud, svarede Peter, at de tog form, som han selv ønskede det, men når han ikke 
var under suggestion, havde de fysiske væsener samme form som mennesker, dog uden 
kønsorganer, men han vidste ikke, hvordan de formerede sig. De var 
venligt­sindede og kom fra ydre galakser, og de var overordentligt avancerede, 
men ikke udøde­lige.

Peter fortalte endvidere, at de ikke rejste i rum, men i tid, og altså kunne 
komme milliarder af kilometer på få sekunder. De beherskede alle sprog perfekt 
og havde gennem tiden ændret mange begivenheder på Jorden ved indirekte 
indgriben. I dag er der tusinder af dem iblandt os, men de ar­bejder kun ved at 
påvirke andre, og ønsker ikke at træde offentligt frem, fordi de ikke ønsker at 
blive centrum for opmærksomhed, og langt de fleste mennesker ville alligevel 
ikke forstå dem.

Uddrag af artikel i Flying Saucer Revie, oversatt og gjengitt i danske 
UFO-ASPEKT nr.3/76.